1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem; 2 thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men. 3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, 4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods. 5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. 6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd. 7 Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten. 8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand. 9 Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. 10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe. 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort. 13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane; 14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet. 15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem; 16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv. 17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke, 18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham. 19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; 20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud. 21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør; 22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge. 23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde. 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede; 25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over. 26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar. 27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus! 28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber; 29 sig ikke: “Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.” 30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård; 31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt. 32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf: 33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: 34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.