1 Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde. 2 Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham; 3 og hans Ejendom udgjorde 7.000 Stykker Småkvæg, 3.000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og såre mange Trælle, så han var mægtigere end alle Østens Sønner. 4 Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud på Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig. 5 Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: “Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.” Således gjorde Job hver Gang. 6 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan*. { [*betyder Motstander.] } 7 HERREN spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede HERREN: “Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs.” 8 HERREN spurgte da Satan: “Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.” 9 Men Satan svarede HERREN: “Mon det er for intet, Job frygter Gud? 10 Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, på alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet. 11 Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!” 12 Da sagde HERREN til Satan: “Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!” Så gik Satan bort fra HERRENS Åsyn. 13 Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus, 14 kom et Sendebud til Job og sagde: “Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden; 15 så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.” 16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: “Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.” 17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: “Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.” 18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: “Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus; 19 og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, så det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.” 20 Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad 21 og sagde: “Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENS Navn være lovet!” 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.