1 Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris søn, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joas' Søn, var Konge i Israel. 2 Dengang HERREN først talede ved Hoseas, sagde han til ham: “Gå hen og tag dig en Horkvinde og Horebørn; thi utro mod HERREN bedriver Landet Hor.” 3 Så gik han hen og ægtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev frugtsommelig og fødte ham en Søn. 4 Og HERREN sagde til ham: “Kald ham Jizre'el; thi om en liden Stund hjemsøger jeg Jizre'els Blodskyld på Jehus Hus og gør Ende på Israels Hus' Rige. 5 På hin Dag sønderbryder jeg Israels Bue i Jizre'els Dal.” 6 Atter blev hun frugtsommelig og fødte en Datter. Og HERREN sagde til ham: “Kald hende Nådeløs; thi jeg vil ikke længer være Israels Hus nådig og tilgive dem. 7 Men Judas Hus vil jeg være nådig og frelse ved HERREN deres Gud; dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sværd eller Stridsvåben, ved Heste eller Ryttere.” 8 Så vænnede hun Nådeløs fra og blev atter frugtsommelig og fødte en Søn. 9 Og HERREN sagde: “Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud.” 10 Men Israelitternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke kan måles eller tælles. Og i Stedet for “I er ikke mit Folk” skal de kaldes “den levende Guds Børn”. 11 Judæerne og Israelitterne skal slå sig sammen og sætte en og samme Høvding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizre'els Dag.