1 Yɨdeꞌen ja Jesús tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨtøjk:

―Juunɨ øy ti kyaꞌukyikpøktyuñ, køꞌøm tsøkyts jaꞌ. Pønts myɨguꞌuk tyikwɨnma̱a̱ꞌnmya̱ꞌa̱tp jøts ja tyikpøktyuñ, ¡pø tinɨm sa̱nɨm ja yjanchja̱tt yꞌanmɨja̱ꞌwɨn! 2 Neꞌegɨ tyimyjapa̱a̱tꞌa̱jtɨp jøts ja mejyjotp yiknɨwɨbejpatt ku møj pa̱a̱nda̱a̱k ja yꞌukyiktayukxotsɨt, jøts øts nꞌuꞌnk nꞌuna̱ꞌjk ja kidi mɨba̱a̱t xyikpøktyuujnɨ. 3 Øyɨmts mnayꞌejxꞌetɨdɨt jøts kidi nayɨdeꞌen mꞌadøꞌøtstɨ sa̱m o pøn yꞌadɨꞌɨchɨn.

’Pønɨ mꞌejxtɨp ku ja mmɨguꞌuk mmɨdundɨgøyɨdɨ, tukmadowdɨts jøts kidi jadeꞌen yꞌadøꞌøtstɨ, uk pønɨ nagyuma̱a̱jyɨdɨpts, maaꞌkxuktɨts jaꞌ. 4 Øy ja wɨxujk ojkɨn tjayiknɨpatɨ, øy ja jadeꞌen mjamɨdundɨgøyɨdɨ, pønɨ nadyaguma̱a̱jyɨdɨpts ja nayɨdeꞌen wɨxujk ojk pønɨ mnɨma̱a̱jyɨdɨp jaꞌ: “Kaꞌ øts jadeꞌen nꞌuktunɨt”, maaꞌkxpts meets jaꞌ.

5 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ja kyudanaabyɨtøjk ñɨma̱a̱jyøø:

―Møøky øøts janchja̱ꞌwɨn møj.

6 Wɨnets ja tnɨma̱a̱y:

―Kuk meets jeexyɨp wɨneꞌenɨn xmøøtꞌaty ja janchja̱ꞌwɨn sa̱m tuꞌuk morta̱s pa̱jkɨn, tøts meets ya̱ꞌa̱t kipy jeexyɨp xnɨmaañɨdɨ: “Pɨdøꞌøk ya̱ jøts mejyjotp mnøjkxt, jamts myoꞌont”, nay jatyɨts meets ja jeexyɨp tø mmɨmadøyɨ.

7 ’Ku pøn ja tumbɨ tꞌukyiktuñ kya̱mjotp, tyikyuꞌuy tyiktuñ uk tyiktsaka̱a̱ꞌixy ja jam, kuts ja wyɨmbity jam wyɨndsøn tyøjkjotp, ku ja jam yja̱ꞌa̱ty, ¿ti jatyɨ ja jam tyimyiknøjmɨ: “Ya̱ tyimña̱x jøts mgaꞌaty”? 8 Pø kaꞌaxɨ ja jadeꞌen yiknøjmɨ, pø yiknɨmaapyxɨ ja jam: “Yikꞌøyɨk øts nꞌaꞌux jøts ø xwɨndsøꞌøgɨt, wan øts jawyeen tkay tꞌuuky jøtsnɨm me mgaꞌaty mꞌuukt.” 9 Kuts ja tumbɨ ja jadeꞌen tø tjaꞌuktumɨ pønɨ sa̱ døꞌøn ja tø yikꞌaneꞌemy, ¿ja ti wɨnets ja yiktakajxa̱ꞌa̱ky? Pø kaꞌaxɨ. 10 Nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌøn Dios xmɨduꞌunt, ku ti xunꞌaba̱a̱dɨdɨt pønɨ ti ja mduktuujnɨdɨp jøts meets ja xnøjmɨt: “Ti tumbɨ øøts ɨdøꞌøn, jaꞌayɨ øøts iiy tø nduñ, midi pa̱a̱tꞌa̱jtɨp øø nduꞌump.”

11 Kuts ɨdøꞌøn ja Jesús tyuuꞌdøjkɨgyojmɨ jøts ja ñijkxy jam Jerusalén, na̱jx ɨdøꞌøn ja Samariɨt etjotp jøts nayɨdeꞌen jam Galilea. 12 Jøts kuts ja yja̱ꞌjty jam ma̱ tpa̱a̱jty tuꞌuk ja ka̱jp, jamts ja pya̱jtøø nɨma̱jk ja ja̱a̱ꞌdyɨ pøn puꞌuts pa̱ꞌa̱m wyɨnaty pøjkɨdɨp, jøts ja jagamyɨ wya̱ꞌkꞌøyɨdøø, 13 jamts ja møkꞌampy ñɨma̱a̱jyøø:

―¡Wɨndsøn Jesús, ayoꞌejxk øøts, ejx øøts yɨdeꞌen njaty!

14 Kuts ja tꞌejxpa̱a̱jty jøts ja tnɨma̱a̱y:

―Nøjkx xꞌatsꞌejxtɨ ja teetyøjktɨ.

Xjats ja jatyɨ ñøjkxtøø, jamnɨm ja wyɨnaty ña̱xtɨ ku ja tsøꞌøky ñayja̱ꞌwɨnɨyɨdɨ. 15 Wɨnets nayjatyɨ tuꞌuk tꞌejxpa̱a̱jty ja pyuꞌuts jøts kudam ja tø tyaagyøjxnɨ, jøts ja jatyɨ wyɨmbijty, møk ja Dios ja ttukmøja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ ttukunuuꞌkxyja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ, ñɨya̱xnɨ nɨyjojknɨ ja wyɨmbijty. 16 Jøts ja twɨnguxanayꞌøyɨyɨɨꞌñ ja Jesús jøts ja jamyɨ ñamyujtsta̱a̱jkøø, ttukmøja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ ttukunuuꞌkxyja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ ku ja wyɨnaty jadeꞌen tø yiktsøꞌøgyɨ. Samariɨt ja̱a̱ꞌy ɨdøꞌøn jadeꞌen tump. 17 Xjats ja Jesús wya̱a̱ñ:

―¿Ti kidimts meets nɨma̱jk tø mdsokixy? ¿Ma̱ net ja yjanɨda̱xujkpɨdɨ? 18 Jabyøøꞌkxyɨk øts ya̱ neꞌegɨ xnɨmemp nadyuꞌuk, yøꞌøjɨk øts ya̱ neꞌegɨ xꞌatskajxa̱jkp.

19 Jøts ja tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy:

―Wa̱ꞌkukɨ jøts mnøjkxnɨt; jaꞌagøjxp tø tyay yø mbuꞌuts ku ø tø xjanchja̱wɨ.

20 Xjats ɨdɨꞌɨngøjmyɨ, ja fariseotøjk tyiktøødøø ja Jesús juunɨn ɨdøꞌøn ja yja̱ꞌa̱tt ja Dios kyutujk midi ja tyanɨtanaapy ja yja̱a̱ꞌy, jøts ja tꞌadsøøy:

―Kaꞌap ja ti ejxɨn pønɨ sa̱ Dios ja kyutujk tyikja̱ꞌa̱ty. 21 Kidi xjøpꞌijxyꞌa̱ttɨ jøts pøn wya̱ꞌa̱nt: “Ɨxya̱ jaꞌ”, uk ñøꞌømdɨt “Ɨxem jaꞌ”; kaꞌats, pø jaanɨxɨ meets ja ya̱ xjamøøtꞌa̱jtnɨ.

22 Jøts ja tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨtøjk:

―Ja̱ꞌa̱tp ja xøøw ja jumøjt ku mee tsojk ejxpa̱a̱dyɨm xjaꞌejxwa̱ꞌa̱nt ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ja myøjkudanaabyɨ, kaꞌats meets ja jatyɨ xꞌext. 23 Mjadyimyjayiknøjmɨdɨ meets: “Ɨxya̱ jaꞌ”, uk møknøjmɨdɨ meets “Ɨxem jaꞌ”. Kidits xmɨbøktɨ. 24 Ku ø nmeꞌent, wa̱ꞌa̱ts xꞌejxtɨt xnɨja̱wɨdɨt jadeꞌen sa̱m ja et wyɨdsukyɨn xem ya̱m tyikja̱jta̱ꞌa̱ky, jats ɨdøꞌøn wyɨnaty tmɨba̱a̱tꞌaty. 25 Jawyeents ø nꞌukꞌayoꞌot øy øy, kaꞌ øts ja ja̱a̱ꞌy xkupøktɨt pøn jaty ja ɨxya̱m jujkyꞌa̱jttɨp. 26 Nayɨdeꞌen ø nja̱tt sa̱m ja Noé yja̱jtyɨn ku ja ya̱ yꞌatsɨna̱a̱y, nayɨdeꞌen øy pøngapøn yꞌadøꞌøtst. 27 Kyaꞌadyɨt yꞌuuktɨt sa̱m ja yꞌadøtstøø, yꞌamajtskɨdɨ ja jotkujk, ja yꞌuꞌnk ja ñøøx ja tyikꞌamajtskɨdɨ tyimyja̱a̱kjaꞌabɨ xøøw ku ja Noé tyøjkɨyɨɨꞌñ jam ba̱rkɨjotp, kuts ja møk tuu myiiñ xjats ja ojts ñɨꞌijtyɨ yꞌooꞌkøxtɨ. 28 Nayɨdeꞌents yja̱jty ku yꞌatsjaꞌa̱jty ja Lot: jotkujk kyaydɨ yꞌuuktɨ, yjuydɨ kya̱jpxtɨ, ya̱ktɨ tyooktɨ, ñeꞌeptɨ kyojtɨ, ñaꞌadɨ pyotstɨ, ja tyøjk tyikꞌøyɨdɨ jotkujk; 29 kuts ja Lot jam Sodoma ka̱jpjotp jaꞌayɨ pyɨdsɨɨmy, jøts ja jøønduu jatyɨ myiiñ jøkmyøøt, jøts ja nɨdukɨꞌɨyɨ tyikna̱xꞌoꞌjkɨjxy ja ja̱a̱ꞌy. 30 Nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn wɨnet et yja̱tt ku ø xꞌejxpa̱a̱ttɨt jotmøñ.

31 ’Pønɨ jam wyɨnaty øy pøn jam tøjkøjxp tø pyety, kaꞌats ja tꞌukꞌatsnɨdøjkɨnɨt pønɨ ti jaty ja jap tyøjkjøtpy myøøtꞌajtpy jøts ja tpøkpɨdsømwa̱ꞌa̱nt; pønɨ pønts jam wyɨnaty wɨdejtp ka̱mjotp, neꞌegɨ tøꞌøpts ku ja neꞌegɨ kyaꞌukwɨmbejtnɨt tyøjkwɨndum. 32 Ja̱ꞌmyajtsɨdɨ ja Lot ñɨdøꞌøxy sa̱ ja yja̱jty. 33 Pøn kaguꞌøøgyɨm pyɨkta̱ꞌa̱ky tꞌejxp, wɨndɨgøꞌøpyts yꞌanmɨja̱ꞌwɨn jaꞌ Dios wyɨngujkp; pønts tkayikmøjtøjkɨp øy ti, pøn ø neꞌegɨ tuꞌugyɨ xnadyamɨyojxɨp, jaꞌats ɨdøꞌøn yꞌanmɨja̱ꞌwɨn nøjkx nɨtsoꞌokꞌa̱jtp.

34 ’Øts ɨdøꞌøn wa̱mp jøts ku jam wyɨnaty o pøn namajtsk ttama̱a̱muktɨ tuꞌugyɨ ja ma̱a̱bajt, tuꞌukts ja jaꞌayɨ yikpøkjøꞌøkt jøts ja yjaduꞌukpɨ wyɨndɨgøꞌøty. 35 Pønɨ jam tøꞌøxyøjk wyɨnaty namajtsk yjøjtsmuktɨ, tuꞌukts ja nayɨdeꞌen yikpøkjøꞌøkt ja yꞌanmɨja̱ꞌwɨn jøts ja yjaduꞌukpɨ nayɨdeꞌen wyɨndɨgøꞌøty. 36 Nayɨdeꞌen ja ya̱a̱ꞌdyøjkmɨdɨ, pønɨ jam ja namajtsk wyɨnatyɨ jam ka̱mjotp, tuꞌukts ja yikpøkjøꞌøkt jøts ja yjaduꞌukpɨ kaꞌ.

37 Kuts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen tmadoodøø jøts ja ojts tyiktøwdɨ:

―¿Ma̱ wɨndsønꞌa̱jtɨm ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yja̱tt?

Jøts ja yꞌadsøøy:

―Kidi mwa̱ꞌa̱ndɨ ku ja kyayiknɨja̱wɨt, jabɨ nɨdukɨꞌɨyɨ meets ja xnɨja̱wɨt ku ø nmeꞌent.