1 Xjats ku øø nmajtstuujty ja nmɨguꞌuk jam, wɨnets øøts ba̱rkɨjøtpy ndøjkɨña̱a̱, jøts øø tɨɨy ndyimñijkxy ma̱ ja et txøøwɨ Cos jam mejkyujkꞌa̱m, jøts øø kyɨmjabom nja̱ꞌa̱ty ma̱ txøøwɨ Rodas, jamts øøts jadɨgojk ndsøøꞌñ jøts øø nja̱ꞌa̱ty mejyꞌa̱m ma̱ txøøwɨ Pátara. 2 Jamts øø nba̱a̱jty jaduꞌukpɨ ba̱rkɨ midi wyɨnaty nøjkxp ma̱ et txøøwɨ Fenicia, wɨnets øøts jap ndøjkɨyɨɨꞌñ. 3 Jøts øøts jam nyøꞌøy mejyjotp, wɨnets øøts nꞌixy ana̱jyꞌampy tuꞌuk ja et midi jam mejkyujkꞌa̱m, jaꞌ xyøøw Chipre, jøts øø nja̱ꞌjty Siria ña̱xjotp. Ja ku ja ba̱rkɨ wyɨnaty tyikta̱nwa̱ꞌa̱ñ ja tsimy ma̱ ka̱jp txøøwɨ Tiro, xjats øøts jam nꞌukꞌawɨdijty. 4 Nay jam øø nmɨnabya̱a̱jtɨyøø ja nmøøtjanchja̱ꞌwɨbɨdɨ, xjats øøts jam nmøøta̱a̱ñ wɨxujk xøøw; wɨnets ja nmɨguꞌuktøjktɨ tnɨmaadyɨ ja Pablo jøts ku kaꞌ ñøjkxt jam Jerusalén, kumɨ tø ja wyɨnaty ja Espíritu Santo tyuknɨja̱wɨyɨdɨ ku jam sa̱ yja̱tt. 5 Ku øøts wɨxujk xøøw nꞌuktsɨna̱a̱y wɨnets øø ndsoonwa̱nɨ. Xjats øø nɨdukɨꞌɨyɨ ja nmɨguꞌuktøjk møøt ja ñɨdøꞌøxtyɨ jøts møøt ja yꞌuna̱ꞌjktɨ øø xpadsøøꞌñ, xjats øøts ojts xnajtskaxɨ jam mejyꞌa̱m, wɨnets øøts ja møøt nꞌukuxanaaña̱a̱, jøts øøts møøt ndiosꞌajotꞌa̱jty. 6 Wɨnets øøts jam ja møøt nꞌuknagya̱jpxpooꞌkxɨnɨyøø, xjats øø ndøjkɨyɨɨꞌñ ba̱rkɨjøtpy, jøts ja wyɨmbejtnɨdøø tyøjkwɨndump.

7 Xjats øø ndsøøꞌñ jam Tiro, jøts øø nja̱ꞌjty ma̱ ka̱jp txøøwɨ Tolemaida, jamnɨm øøts nmɨnawya̱ꞌkxɨyøø ja ba̱rkɨ jøts øøts ja nmɨguꞌuk nꞌukmɨgajpxy, xjats øøts ja møøt nꞌukta̱a̱ꞌnɨyɨɨꞌñ tukxøøw. 8 Wɨnets øø kyɨmjabom ndsoꞌongojma̱a̱ møøt ja Pablo pøn jaty øø møø nwɨdity, jøts øø nja̱ꞌjty jam ma̱ ka̱jp txøøwɨ Cesarea. Wɨnets øøts nnijkxy jam tuꞌuk ja̱a̱ꞌy tyøjkjotp pøn txøøwꞌa̱jtp Felipe, jøts pøn ja øyꞌayuujk tmɨwɨdejtp, jøts nayɨdeꞌen yꞌijty tunkꞌaty tyikwaꞌkxy ja jɨɨꞌkxy, jaꞌats øøts jam møøt nda̱a̱ñ. 9 Ja Felipe jam ja wyɨnaty ja nɨmakta̱xk ja ñøøx pøn kaꞌanɨm yꞌamatskɨdɨ, jaꞌats tka̱jpxna̱xtɨp ja Dios yꞌøgyajpxy pøn ti jaty ja ttuka̱jpxna̱xwa̱jnɨyɨdɨp. 10 Tø øøts jam wyɨnaty nda̱a̱ꞌnɨ jeky ku tuꞌuk ja Dios kyugajpxy yja̱ꞌjty pøn txøøwꞌa̱jtp Agabo, jøts pøn tsooꞌmp jam ma̱ et txøøwɨ Judea. 11 Jaꞌats øøts ojts xmɨgajpxy, jøts ojts ja Pablo chum yiknɨxa̱jɨ wɨnets ñadyabaktsujmɨyøø jøts nayɨdeꞌen ñadyakøtsujmɨyøø, jøts jadeꞌen ja ejxa̱ꞌa̱n ja Pablo yikmøøy, jøts yiknøjmɨ:

―Ja Espíritu Santo døꞌøn wa̱mp jøts ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jam jadeꞌen nøjkx mduñɨyɨ Jerusalén, jøts myikøya̱kt ma̱ ja yikmøjkutujkpɨ pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ.

12 Xjats ku øøts jadeꞌen nnɨmadøøy møøt nmɨguꞌuk pøn kuga̱jpꞌa̱jttɨp Cesarea, wɨnets øøts ja Pablo møk njanchjanɨma̱a̱y jøts kaꞌ ñøjkxt jam Jerusalén. 13 Xjats ja Pablo yꞌadsojɨmbijty:

―¿Tiku mya̱ꞌa̱xtɨ jøts øts nugo xyikjotmayꞌooktɨ? Wan twanjaty, ngupøkp øts wan øts tyikøtsumy tyikpaktsumy. Jøts pønɨ xyikꞌookwa̱ndɨp øts jam Jerusalén, ngupøkp øts ja nayɨdeꞌen nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnma̱a̱ꞌngyøjxp.

14 Xjats kumɨ kaꞌap øøts ja Pablo xkajpxkyupiky, wɨnets øøts jadeꞌeñɨ nꞌamøøñ, xjats øø nwa̱a̱ñ:

―Wan tjaty pønɨ sa̱ Dios køꞌøm tyamɨdsøkyɨ.

15 Ku døꞌøn jadeꞌen yꞌukna̱jxy ja kajpxy, wɨnets øøts ndsimy nyikꞌøyɨyɨɨꞌñ, jøts øøts jam nnøjkxwa̱ꞌa̱ñ Jerusalén. 16 Wɨnets øøts ja nmɨguꞌuk wɨna̱a̱gɨn xjamyøøtꞌa̱jty midi tsɨnaadyɨp Cesarea, jøts tuꞌuk midi kuga̱jpꞌa̱jtp Chipre, jaꞌ xyøøw Mnasón midi wyɨnaty jekyɨp ja Dios kyajpxy tø tpabøjknɨyɨ, jaꞌats øøts xyikja̱ꞌa̱da̱ꞌa̱kwa̱mp jam Jerusalén ma̱ wyɨnaty ja tyøjk tjagyepy.

17 Xjats ku øøts jam nja̱ꞌjty Jerusalén, jøts ja nmøøtjanchja̱ꞌwɨbɨdɨ janch ejtnɨ xonɨ øø xyikja̱ꞌjty. 18 Wɨnets øøts kyɨmjabom nmøøtnijkxy ja Pablo jam Jacobo tyøjkwɨndump ma̱ wyɨnaty ja møja̱a̱ꞌdyøjktɨ nɨdukɨꞌɨyɨ. 19 Xjats ja Pablo tka̱jpxpøøꞌkxy nɨdukɨꞌɨyɨ pøn jaty jam wyɨnaty, jøts jatyɨ ttamɨmadya̱knɨbøjkøø tukɨꞌɨyɨ sa̱ jaty yja̱jty ku ja Dios ja myøkꞌa̱jtɨn jadeꞌen tna̱nkyꞌijxyɨyɨ jam ma̱ jaty ja jamdɨ pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ. 20 Xjats ku døꞌøn jadeꞌen tmadoojɨdøø ja Pablo kyajpxy, wɨnets yjanchxonja̱jtøø ja myɨguꞌuk jøts tmøjpɨkta̱ktøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Dios, xjats tnɨmaadyøø:

―Øyꞌa̱jtp mɨguꞌuk, tø xnɨja̱wɨ ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy milꞌampy tø tmɨbøktɨ ja Jesús yjaꞌ, jøts nay jaꞌ nɨdukɨꞌɨyɨ wa̱ndɨp jøts ku kuwa̱nɨ ja Moisés kyutujk yikpaduꞌunt. 21 Jøts wa̱ndɨp jaꞌ ku mets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jadeꞌen xukmadøy midi jagamga̱jp tsɨnaadyɨp, jøts ku kaꞌ ttunkꞌa̱ttɨt midi Moisés kyutujkꞌa̱jt jøts ku kaꞌ ja mutsk mixyꞌuna̱ꞌjk ja ejxa̱ꞌa̱ñ yikmoꞌot ñeꞌkxkøjxp, nɨ ngatuꞌunɨndɨt ja ngøꞌømdsɨna̱a̱ꞌyɨn. 22 ¿Sudsoꞌampy yø nduꞌunɨndɨt? Janchnamyukɨdɨp ɨnet ja nmɨguꞌuktøjktɨ ku tnɨja̱wɨdɨt ku ya̱ tø mja̱ꞌa̱ty. 23 Øyꞌa̱jtp neꞌegɨ jadeꞌen xpaduꞌunt: Ja ya̱ nɨmakta̱xk nmɨguꞌuktɨ pøn ja wya̱nda̱ꞌa̱ky jap tjagyaptɨp tsa̱ptøjkjøtpy. 24 Møødɨ jøts ja wa̱ꞌa̱tsꞌa̱jtɨn xpa̱a̱ttɨt, jøts xkujuujyɨt ja wya̱nda̱ꞌa̱ktyɨ jøts nayɨdeꞌen jap xna̱nkyaabɨyɨt, jøts yiknɨja̱wɨt ku ja wya̱nda̱ꞌa̱ky tø tyikꞌaduktɨ, jøts tnɨja̱wɨdɨt pønɨ kaꞌadam meets ja Moisés kyutujk xjanchpaduujnɨyɨ. 25 Jap øøts ayuujk jaduꞌuk nja̱a̱kjagyepy, kumɨ tø øøts ja nøky jadeꞌen nguexy ma̱ jaty ja Jesús yjaꞌ pøn kaꞌ yꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyɨ, jøts øø ndukmadøy jøts kaꞌap nugo tmɨjotmayꞌooktɨt ja israelɨt ja̱a̱ꞌy chɨna̱a̱ꞌyɨn. Jaꞌayɨ øø ndukmadøy jøts ku kaꞌap ja tsuꞌuch ttsuꞌutstɨt midi ja tsa̱maxa̱n yiktawɨndsøꞌjkɨp. Nayɨdeꞌen kaꞌap ja nɨꞌjpy tjøøꞌkxtɨt, jøts nayɨdeꞌen kaꞌap ja jɨyujk tsuꞌuch ttsuꞌutstɨt midi kaꞌøyꞌooꞌkp, jøts nayɨdeꞌen kidi ja ñɨya̱a̱ꞌy ja ñɨdøꞌøxy ñabyøjkxɨyɨdɨt.

26 Xjats ja Pablo tmøødɨyɨɨꞌñ ja nɨmakta̱xkpɨ ja̱a̱ꞌy, jøts kyɨmjabom ojts tyiktsoꞌonda̱ꞌa̱ktɨ sudso tpa̱a̱ttɨt ja wa̱ꞌa̱tsꞌa̱jtɨn. Xjats møøt tyøjkɨyɨɨꞌñ jap møj tsa̱ptøjkjøtpy jøts ttukmadoowa̱ꞌa̱ndɨ ja teety juunɨ yjøpkøxt jaꞌabɨ jotmay. Yøꞌ tyijpy ku døꞌøn ja yjøpkøxtɨt wɨnets nɨduꞌuk nɨduꞌuk tyikmeꞌendɨt ja yojxɨn.

27 Xjats ku wyɨnaty wɨxujk xøøw tyika̱ꞌpxwa̱nɨdɨ ja yjotmay sudso tpa̱a̱ttɨt ja wa̱ꞌa̱tsꞌa̱jtɨn, wɨnets ja Pablo ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jap yꞌejxpa̱a̱jtɨyøø jap tsa̱ptøjkjøtpy pøn tsoꞌondɨp Asia. Ku ja Pablo jadeꞌen yiknɨja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ, wɨnets ja ja̱a̱ꞌy ña̱nkyꞌa̱mbøjkøxɨdøø ja xem ja ya̱m, wɨnets tma̱jtswa̱ꞌa̱ndɨ ja Pablo, 28 jøts tjanchtaya̱ꞌa̱xtɨ tjanchtajoktɨ jøts wya̱ꞌa̱ndɨ:

―¡Meets Israelɨt ja̱a̱ꞌy, pudøjkɨk øøts! Wan tma̱jchɨndɨ ya̱ꞌa̱tpɨ ya̱a̱ꞌdyøjk pøn ka̱jp ka̱jp wɨdejtp, jøts ja ja̱a̱ꞌy jadeꞌen ttukꞌɨxpiky jøts ku kaꞌap adøm ndsɨna̱a̱ꞌyɨn yꞌøyɨndɨ, jøts ja Moisés kyutujk nayɨdeꞌen tꞌabaajxɨ jøts nayɨdeꞌen adøm ndsa̱ptøjk; jøts jɨnaxy ɨxya̱m tyimyja̱a̱kꞌadɨꞌɨch ku ja griegɨt ja̱a̱ꞌy ya̱ tja̱a̱ktyimgyuwa̱a̱ꞌwɨ, jøts jadeꞌen tyikma̱ꞌa̱ty adøm ngunuuꞌkxcha̱ptøjk.

29 Jadeꞌen ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wya̱ꞌa̱ndɨ ku ja Pablo jadeꞌen tø yikꞌaꞌejxnaxy jap ka̱jpjøtpy, ku jap tmøøtwɨdity tuꞌuk ja griegɨt ja̱a̱ꞌy pøn kuga̱jpꞌa̱jtp Efeso, jaꞌ xyøøw Trófimo. Jøts jawa̱ndɨpyɨm ɨdøꞌøn ja jadeꞌen tø net ja Pablo tmøøtnijkxy ja griegɨt ja̱a̱ꞌy jap tsa̱ptøjkjøtpy.

30 Xjats ja ka̱jp ja̱a̱ꞌy yjanchꞌa̱mbøjknɨbøjkɨdøø, wɨnets ja Pablo yikjɨdøjtpɨdsɨɨmy jap tsa̱ptøjkjøtpy, jøts ja tsa̱ptøjk jatyɨ tyikꞌadujktøø. 31 Tyimyikꞌookwa̱ndɨp ja wyɨnaty, ku ja solda̱dɨ ñɨwɨndsøn tnɨja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ ku ja ka̱jp wyɨnaty nugo yjanchꞌadøtsnɨdɨ. 32 Wɨnets ja myɨwɨndsøn ja ttuknɨja̱ꞌwɨgyixy jøts ja pujtp yjanchja̱ꞌttøø jap ma̱ ja mayja̱a̱ꞌy jap wyɨnatyɨ. Kuts ja yikꞌejxpa̱a̱ttøø møøt ja masyolda̱dɨ, wɨnets ja Pablo jadeꞌeñɨ yikmajtstuujty jøts kaꞌ yꞌukyikwojpna̱a̱. 33 Xjats ja wɨndsøn twɨnguyøꞌøyɨyɨɨꞌñ ja Pablo, wɨnets ja Pablo yikma̱jch, xjats ja wɨndsøn tyikutujky wɨnets ja Pablo adsow aduuk yiktagøtsuumy ja puxkadeen, xjats ja wɨndsøn tyiktɨɨy pøn ja̱a̱ꞌy jaꞌ, ti tundɨgøꞌøyɨn ja wyɨnaty tø ttuñ. 34 Xjats ja ja̱a̱ꞌy ja xem ja ya̱m nugo yjanchka̱jpxjøꞌktøø, nɨ sudsoꞌampy ja wɨndsøn tjanchkamadoogukɨ, wɨnets tyikutujky jøts jap tna̱nkyiknijkxyɨ ma̱ ja solda̱dɨ kyutujkta̱a̱jk japtɨ. 35 Ku jap wɨngon tyikja̱ꞌttɨ ma̱ eskalerɨ jap, wɨnets ja ja̱a̱ꞌy tjanchja̱a̱kwojpwa̱ꞌa̱ndɨ ja Pablo a̱mbøjkɨngøjxp, paty ja solda̱dɨ ojts køjxp tsa̱pkøꞌødɨ ja Pablo; 36 janch mayja̱a̱ꞌy ɨdøꞌøn ja wyɨnaty pameejnɨp, jøts tjanchtaya̱ꞌa̱xtɨ tjanchtajoktɨ:

―¡Wan tpaꞌøøky!

37 Ku wyɨnaty ja Pablo jap tyøkɨwya̱nɨ solda̱dɨ kyutujkta̱a̱jkjøtpy, wɨnets ja Pablo tjanøjmɨ ja wɨndsøn:

―¿Kidi yꞌøyꞌa̱tt ku nmɨga̱jpxt?

Xjats ja wɨndsøn tꞌadsojɨmbijty yɨdeꞌen:

―Øyꞌa̱jtp pønɨ mjajtpy griegɨt ayuujk. 38 ¿Kidi ja egiptɨtja̱a̱ꞌyɨp mets, pøn ja tsep na̱mnɨm jawaanɨ tkayiktsoꞌonda̱kp, pøn ja yikja̱a̱ꞌyꞌooꞌkpɨ jam ojts tmøøtsøønɨ nɨmakta̱xk mil jam tøꞌøtsꞌetjotp?

39 Xjats ja Pablo tꞌadsøøy jøts tnɨma̱a̱y:

―Israelɨt ja̱a̱ꞌy øts. Jam ø ngueꞌjxy Tarso midi jam møj ka̱jpꞌa̱jtp Ciliciɨt etjotp; tun ja mayꞌa̱jt jøts øts yø ja̱a̱ꞌy nmɨga̱jpxt.

40 Xjats ja wɨndsøn tyikutujky jøts ja̱a̱ꞌy tmɨga̱jpxt, wɨnets ja Pablo jap eskalerɨkijxpy wya̱ꞌkꞌøyɨyɨɨꞌñ, jøts jaꞌayɨ xa̱jɨꞌɨky jøts ja ja̱a̱ꞌy yꞌamoꞌondɨt. Xjats ku ja ja̱a̱ꞌy yꞌamongøxtøø, wɨnets ja hebreɨt ayuujk ja tka̱jpxøjkɨyɨɨꞌñ: